Problemer med Windows 10 og eBoks

Blev kontaktet af en borger, som ikke kunne køre eboks via NemId på en helt almindelig og tilsyneladende velfungerende Windows 10 PC. Når borgeren startede sin eBoks op via NemId med afgivelse af adgangsoplysninger til NemId og kontrolkode fra papkortet, vistes en en besked om, at der var opstået en fejl, og at man kunne prøve igen senere. Jeg prøvede så igen noget senere (faktisk dagen efter) - problemet var der stadig.


Vi prøvede så, at logge på borgerens eBoks fra min egen iMac, og her var der ingen problemer.


Borgerens standardbrowser var Chrome, så jeg prøvede at afinstallere og geninstallere denne. Det hjalp ikke.


Et opslag i FB-gruppen <PC Hjælp for alle> affødte en hel række forslag (Nul-stilling af browser, rydde browserhistorik, prøve med Edge og Firefox o.s.v.). Intet hjalp.


Løsningen blev herefter en ren gen-installation af Windows og Chrome. Med en ren installation mener jeg en installation uden bevarelse af noget som helst på harddisken. Herefter kørte maskinen igen med forbindelse til eBoks.


Jeg er sikker på, at fejlen var en bagatelfejl i Windows; men det lykkedes mig ikke at finde bagatellen.🎃


15. februar 2022