Problem med en Yousee mail

Jeg har her i juni 2021 oplevet massive problemer med en gammel TDC-mail (nu Yousee) som var gået i lås. Når den var gået i lås, kunne jeg gå ind og ændre adgangskoden til mailen under Mit Yousee. Herefter kunne jeg så tilgå mailkontoen via Yousee webmail en til tre gange, hvorefter den gik i lås igen. Jeg kunne gentage proceduren i det uendelige med samme resultat.


Efter adskillige (5 - 6) opkald til Yousee support, kom jeg til at tale med en ung mand, som vidste lidt om, hvad han lavede. Han kunne fortælle, at det er Windows 10, der gemmer forkerte mailoplysninger, og at det var et problem, som de havde haft problemer med de sidst halvanden måned.


Jeg skulle indtaste “Mail og konti” i søgefeltet ved siden af startknappen, og herefter vistes den famøse mailkonto efterfulgt af “Handling påkrævet


Når jeg klikkede på “Handling påkrævet” fik jeg adgang til en retteknap, som gav mulighed for at indskrive det rigtige password til mailen.


Den unge mand, som jeg langt om længe kom i forbindelse med, var særdeles hjælpsom og vidende; men der var godt nogle af kollegerne, der skulle have en opdatering - eller finde et andet arbejde.