Opdatering af MacBook Pro Retina Early 2015
I forbindelse med opdatering til macOS Catalina løber maskinen tom for
diskplads, så opdateringen må afbrydes.
Det blev aftalt, at jeg skulle udskifte SSD-disken i maskinen til en 256 GB i
stedet for den nuværende 128 GB; men desværre passede mine værktøjer til
åbning af maskinen ikke, så det blev aftalt, at jeg i stedet skulle rydde op og
frigøre noget diskplads. Men uanset hvor meget diskplads, jeg fik frigjort
ville maskinen ikke opdatere til macOS version Catalina.
Så var der kun den hårde måde tilbage med en helt “ren” og ny installation
af macOS. Forinden lavede jeg en total sikkerhedskopi med det indbyggede
værktøj TimeMachine.
Efter installation af macOS Catalina, bliver jeg tilbudt forskellige
gendannelsesmuligheder, og jeg vælger at gendanne alt (også programmer)
fra TimeMachine kopien, som du kan se her.
Bemærk, at der er 49 GB fri plads efter tilbageførsel af data og programmer, så det er rigtig fint, og mit bud er nu, at brugeren kan klare dig i lang tid med denne plads.
Det var godt, at jeg blev tvunget ud i en ny installation i stedet for bare at opgradere disken. Men det er lidt tankevækkende, at der kan frigives så meget plads ved denne manøvre.