Husk mappen “Slettet post”
Mange internetudbydere (hosting firmaer) har loft over, hvor meget, der må rummes på hver enkelt tilknyttet mailadresse. Det kan være et loft i GB pladsforbrug og antal gemte mails - dette er forskellig fra firma til firma.
Den eneste kur mod en overfyldt postkasse er en effektiv oprydning i gamle og uaktuelle mails, og husk så: Når du sletter mails fra din “Indbakke”, så flyttes de blot over i mappen “Slettet post” og tæller stadig med i regnskabet over dit pladsforbrug. Du skal først slette i “Indbakken” og derefter i “Slettet post”!